Historie, setting og rammer for arrangementet

Lidt om Elementernes Kamp

Det første Elementernes Kamp blev afholdt i 1994, men serien stoppede med det sjette i serien i 2015 og nu tager vi navnet og konceptet op igen, med et friskt mindset!

Det er en fortælling om en verden hvor Elementer er gjort til guder og kampen mellem dem! Portaler, rifter, malstrømme og porte åbner op overalt for at dødelige, I, bliver udvalgt til at komme og slås for jeres Element! Så I kan spille jeres egne karakterer hvis det er hvad I vil! Dog er denne verden med nye regler, så det er særlige evner eller færdigheder overføres sjældent! Men nye kan måske opnåes! Og hvis ikke for evnerne, så for æren og hæderen i at have vundet denne omgang af Elementernes Kamp!

Er DU den der kan ændre slagets gang og vinde for dit Element?

Der er gået mange generationer siden dødelige sidst deltog i Elementernes Kamp. Siden da er Elementerne: Magi, Lys og Død, ikke længere at finde. Hvad der er sket med dem, siges ikke. Få vil mene at de tre Elementer er væk for tid og evighed. Men hvor de er nu ved ingen.

Deres manglende tilstedeværelse har dog ikke mildnet stridighederne, men snarere opildnet dem! Smagen af Den Endelige Sejr er nærmere med færre fjender! Men monstre vandrer denne verden! Nogle tilkender sig et Element, mens at andre ikke holder med nogle af dem! En ny faktor i Den Evige Konflikt mellem Elementerne!

Hvad kan du forvente?

Elementernes Kamp er først og fremmest et kampscenarie. Men der vil også være gåder, monsterjagt, snigerier og bedrag imellem!

Hvad kan jeg spille?

Her kan du spille kriger, eventyrer, tyv, feltlæge, præst eller magiker (troldmand, druide, heks, shaman med flere).

Fælles for alle spiller-karakterer er at de kommet fra en anden verden!

Hvad skal jeg have med?

– 1x kofte eller et våbenslag/tabard med elementets farve – meget gerne hjemme/selv-lavet!
– Rollespilsvåben til eget brug
– Madpakke og drikkedunk til eget behov
– Godt humør, eventyrlyst og gå-på mod!
– Tøj til vejret (også fodtøj)

Vores forhåbninger og mål med scenariet

Formålet med scenariet, udover at give børn og unge en fantastisk oplevelse, er at ryste dem sammen på kryds og tværs af kommune- og regionsgrænser, institutioner, foreninger, alder og miljø i håb om at skabe et endnu stærkere fællesskab i vores dejlige hobby!

Skulle det være en kæmpe succes er vi ej heller lukkede for at afholde det igen et andet år!